Årskonferencer

Årskonferencen

Årskonferencen er en af de vigtigste begivenheder i DES’ aktivitetskalender. 

I løbet af 1½ dages konference får DES medlemmerne mulighed for:

  • At lade sig provokere, inspirere og debattere metoder og holdninger med ligesindede
  • At få smagsprøver på en bred vifte af viden, metoder og erfaringer indenfor evalueringsområdet
  • At netværke med andre, der arbejder med effekter, evalueringer og målinger
  • Udveksle erfaringer med andre medlemmer, som man i hverdagen ikke kommer til at møde

DES bestyrelsen bestræber sig på altid at have emner, oplæg og foredrag, der er aktuelt og relevant for medlemmerne.

DES yder en ekstra service i form af mulighed for faglig fordybelse gennem udviklingsseminarer dagen før årskonferencen. 

Udviklingsseminar

Hensigten er at servicere og imødekomme ønsker og behov hos de medlemmer, der har behov for at gå i dybden med særlige emner, metoder eller holdninger. 

Dagen før årskonferencen får medlemmerne mulighed for at deltage i hel- eller halvdagsseminarer, hvor de kan:

  • Blive undervist og få konkrete metoder med hjem
  • Få mulighed for dybdegående drøftelse af metoder og emner, de arbejder med
  • Deltage i eksperimenterende læring, fx via sparring, hvor medlemmerne får mulighed for at få sparring indenfor konkrete emner

Udviklingsseminarerne kan have forskelligt niveau, nogle seminarer henvender sig således til medlemmer, der lige er begyndt at arbejde med evalueringer, mens andre seminarer henvender til medlemmer, der har en bred viden og erfaring på området. Niveauet for seminaret fremgår af beskrivelserne.