Session 2a

I dialog med feltet – giver det værdi? Et praksiseksempel fra Københavns Kommune

I Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune har vi igennem længere tid arbejdet med begrebet samspil med omverdenen. Vi har erkendt, at hvis vi skal udvikle byen, så skal det ske i tæt dialog med de mange borgere og brugere af byen. Det lyder måske både indlysende og logisk, men i praksis er det ikke altid lige let – netop fordi det kalder på et ændret mindset. For hvordan ændrer man et mindset hos den garvede driftsmedarbejder, der har lavet vejafspærringer i 25 år og gentagne gange oplevet, at cyklisterne forcerer selvsamme afspærringer? Hvordan får vi vedkommende til at parkere synspunktet ”Cyklister er dumme og egoistiske” og i stedet spørge: ”Gad vide, hvad der ligger til grund for deres adfærd?”. Med projektet ”Cyklisters adfærd i brugerens sted” fokuserer vi på dialog i samspil med omverdenen og på at udvikle samskabte løsninger. Vi har taget driftsmedarbejderne med ind i udviklingsrummet og med ud i felten. Vi har observeret byen, været i dialog med byen og herudfra tænkt ud af boksen. Det er der kommet en stor mængde data ud af i form af såvel film, lydoptagelser som fotos og logbøger. I oplægget vil vi dele vores erfaringer med jer og invitere til yderligere dialog om såvel metoder som værdien af samskabelse.

Oplægsholder: Kamilla Damgaard & Sara Henriksen

Hent slides