Gå-hjem-møde med Dorte Bukdahl

Digitalt Gå-hjem-møde med Dorte Bukdahl

Tid: 9. april kl. 13.30 -15.00

Sted: Zoom (du modtager et link på mail inden gå-hjem-mødet)

DES inviterer til debat om Dorthe Bukdahls nye bog, Gode løsninger på svære sociale problemer.

Bogen beskriver, hvordan nye faglige metoder ofte indføres i velfærdsprofessionerne i håbet om, at de er løsningen på væsentlige samfundsproblemer. Men når dokumenterede metoder skal implementeres, melder kompleksiteten sig, og ofte ser man ikke de markante resultater, som man havde håbet.

På mødet fortæller Dorte Bukdahl om forskellige strategier for spredning af viden om gode løsninger, om principbaserede indsatser, og om, hvordan man lokalt er nødt til at arbejde i et pragmatisk samspil mellem forskningsviden, borgernes egne visioner for et godt liv og de fagprofessionelles erfaringer.

Efter oplægget vil Mikkel Møldrup-Lakjer fra bestyrelsen i DES interviewe Dorte om bogen om den rolle, som evaluering dermed får i generering og anvendelse af viden i de velfærdsprofessionelles praksis.

Herefter ser vi frem til en spændende debat om med spørgsmål og bemærkninger fra deltagerne.

Dorte Bukdahl er leder af Copenhagen Dome, der er et videnscenter for socialøkonomi forankret i den socialøkonomiske virksomhed Grennessminde. Dorte rådgiver socialøkonomiske virksomheder om forretningsudvikling samt kommunale jobcentre og socialforvaltninger om udvikling af kvaliteten af deres arbejde. Dorte har tidligere været kontorchef i Socialforvaltningen i Københavns Kommune og analysechef i KL.

Der er link til bogens indholdsfortegnelse, forord og dele af kapitel 2 her:

Gratis læseprøve – Gode løsninger på svære sociale problemer—Side 1 (ipapercms.dk)