IMPLEMENTERING MED KVALITET – QUALITY IMPLEMENTATION FRAMEWORK (QIF) I EN DANSK KONTEKST


Tid: Den 16. januar 2018, kl. 15.00-17.00

Sted: DEFACTUM, Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N


Dansk Evalueringsselskab og Dansk ImplementeringsNetværk inviterer til gå-hjem-møde om Implementering med kvalitet – Quality Implementation Framework (QIF) i en dansk kontekst.

Vi ved godt, implementering sjældent sker af sig selv. Vi ved godt, at det er en proces, som kræver både ressourcer og bevågenhed. Men hvordan tilrettelægger vi processen bedst muligt? Og kan man ligefrem tale om implementering med kvalitet?Det giver Quality Implementation Framework (QIF) et bud på. QIF er udviklet i 2012 og bygger på en systematisk gennemgang af 25 forskellige teorier og rammer, som anvendes i implemen-teringsøjemed. Ambitionen med QIF er at skabe en aktiv og handlingsorienteret fasemodel, hvor der er fokus på, hvordan man kan implementere med kvalitet (Meyers et.al., 2012).

Helle Høgh fra Metodecentret har oversat QIFs begreber til dansk, for at imødekomme kommu-ner og regioners stigende efterspørgsel på viden om effektiv implementering. Hun siger: “Ambi-tionen med at oversætte QIF er at præsentere en metodisk ramme, som kan anvendes i en dansk implementeringskontekst, og som giver nogle danske begreber at arbejde med til gavn for medarbejdere og konsulenter, der har ansvaret for implementeringsopgaver.”

Helle vil fortælle om QIF og opfordre deltagerne til at stille de gode implementeringsspørgsmål, som kan være med til højne kvaliteten i implementeringsarbejdet. De seneste år har hun selv anvendt QIF som en guide til tilrettelæggelse af implementeringsprocesser, hvilket hun vil give eksempler på. Den danske oversættelse af QIF kan hentes her.

Mett Marri Lægsgaard fra DEFACTUM har netop anvendt QIF som grundlæggende ramme i ud-arbejdelsen af to implementeringsguider for henholdsvis Social Færdighedstræning og Åben Dia-log, målrettet kommuner, der ønsker at anvende disse metoder. Det konkrete indhold i guider-ne stammer fra en evaluering af de to metoder, som DEFACTUM har udført for Socialstyrelsen. Implementeringsguiderne kan ses her.

Mett Marri vil fortælle kort om, hvordan QIF er anvendt som redskab i denne sammenhæng – og om, at det i bagklogskabens klare lys havde været en god ide også at tilrettelægge imple-menteringsevalueringen ud fra QIF .

På denne baggrund vil vi lægge op til en drøftelse af QIFs anvendelsesmuligheder i forhold til både implementering og evaluering.

 


Du kan se slidsene fra gå-hjem-mødet herunder:

Implementering med kvalitet – Quality Implementation Framework (QIF) i en dansk kontekst 

Implementering med kvalitet – Quality Implementation Framework (QIF) i en dansk kontekst (Metodecenteret)