Priser og vilkår

Tegning af medlemsskab gælder for resten af indeværende kalenderår, hvilket betyder, at du betaler efter hvor mange måneder, der er tilbage af året.

Medlemskabet kan både tegnes personligt eller som firma/institution. Prisen er 900 kr. pr. år for et personligt medlemskab og 4500 kr. pr. år for et firma-/institutionsmedlemskab.

Det er gratis at blive medlem, hvis du er studerende. Medlemskabet vil være aktivt i to år, hvorefter du selv skal sørge for en eventuel fornyelse. Med et studentermedlemskab kan du deltage i alle aktiviteter til medlemspris. Du har dog ikke stemmeret og mulighed for at opstille til valg på generalforsamlingen.

Firma/institutionsmedlemskab giver ret til at sende op til 5 personer til selskabets arrangementer (gå-hjem-møder, ERFA-grupper og årskonference). Disse personer kan skifte fra gang til gang.

Dansk Evalueringsselskab er pr. 1. januar 2019 blevet momsregistreret efter anbefaling fra selskabets revisor. Det betyder, at kontigent fremadrettet bliver tillagt moms.

Såfremt personlige medlemsskaber betales privat (og altså ikke i en organisation, som kan løfte momsen) eller hvis selskabsformen ikke tillader at løfte momsen, kan der ansøges om dispensation for merudgiften på momsen ved selskabet. Dette gøres ved at tage kontakt til sekretariatet på des@ineva.dk.