Seminar 3

“A” FOR BORGEROPLEVELSEN – “B” FOR EFFEKTBASERET STYRING

Byens Drift i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning har indledt rejsen mod et nyt styringsregime. Omdrejningspunktet for vores nye styring er den oplevelse, som vi skaber hos københavnerne, hvorefter vi indretter vores opgaver og ressourcer, så de matcher den ønskede oplevelse. Derfor skal vi også indstille vores mindset på en udefra-og-ind-logik i stedet for en indefra-og-ud-logik, hvor de forhåndenværende ressourcer og fagligheder plejer at være styrende for opgaveudførelsen. Vi skal stadig have styr på vores ressourcer, processer og umiddelbare resultater, men disse skal indrettes efter at bidrage til den ønskede effekt hos københavnerne.
Deltagerne introduceres til vores styringsmodel, effektbaseret styring, og konkrete eksempler på denne. Derefter får deltagerne mulighed for at arbejde med egne cases med afsæt i den såkaldte styrings-pil.

I anden halvdel af seminaret præsenterer vi, hvordan vi bruger kvantitativ og kvalitativ viden til at planlægge og evaluere vores indsatser, så de imødekommer københavnernes behov.

Ud over interesse for styring af den offentlige sektor er der ingen deltagerforudsætninger

Præsentation

Oplægsholdere

Birgitte Damgaard Nielsen, chefkonsulent, Københavns Kommune
Esther Juel Jepsen, projektleder, Københavns Kommune