Erfaringer med Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM, i afprøvningen af MOVE (E)
Stine Kjær, fuldmægtig, Socialstyrelsen
Bolette Pedersen, specialkonsulent, ph.d., Socialstyrelsen
Vi præsenterer Socialstyrelsens erfaringer med at anvende SØM til økonomisk evaluering af metoden MOVE til rusmiddelbehandling af unge. MOVE er afprøvet og evalueret i 9 kommuner.
Vi lægger op til refleksion og diskussion om ”den gode SØM-beregning” og anvendelsen af resultater fra SØM på baggrund af erfaringerne fra MOVE, herunder
- Hvilke udfordringer stødte vi på i den økonomiske evaluering af MOVE i SØM, og hvilken læring tager vi med videre i udbredelsen af MOVE og i øvrige initiativer?
- Hvilken rolle spiller SØM-evaluatoren ift. at sikre den nødvendige socialfaglige viden til at kvalificere de økonomiske analyser?
- Hvordan kan kommunerne anvende tankegangen og resultaterne fra SØM-beregningen i deres (videre) arbejde med at implementere sociale indsatser – med MOVE som eksempel?