Parallelsession 11: Evalueringskapacitet i sundhedsvæsenet – potentialer og barrierer

Lars Skytte Petersen og Stephanie Bilgrav – begge Steno Diabetes Center Copenhagen

Evalueringskapacitet SDCC – oplæg DES

Vi vil præsentere Steno Diabetes Center Copenhagens (SDCC) evalueringsmodel for udviklingsprojekter. SDCC har en portefølje af ca. 20 igangværende projekter. Vi er tre evalueringskonsulenter, der udarbejder evalueringsplaner og bistår med midtvejs- og slutevaluering.

Vi har udviklet en model, der retter sig mod:

  • Mål for flere sunde leveår
  • Mål for brugeroplevelser
  • Mål for organisatorisk og økonomisk bæredygtighed.

Vi måler systematisk på, hvordan projekterne er gennemført. Det gør vi ved et survey-baseret redskab, der f.eks. måler: Er der opstillet klare projektmål/milepæle, er data indsamlet smidigt og har der været god ressourceudnyttelse.

Vores evalueringsmodel har været med til at opbygge evaluringskapacitet i SDCC, men der har også været udfordringer og barrierer.

Deltagerudbytte

Viden om SDCC’s model for evaluering af udviklingsprojekter. Indsigt i et surveybaseret redskab til at måle tilfredshed med projektgennemførelse samt indsigt og reflektioner omkring opbygning af evalueringskapacitet, udfordringer med involvering af projektdeltagere, og hvordan man får evaluering til at blive omsat til praktisk anvendelse/drift.