Parallelsession 1: Få din evaluering bragt i spil – anvendelsesorienterede tilgange i evaluering

Niels Peter Mortensen, Projektchef, VIVE

Se slides her

Rigtig mange evalueringer bliver lavet under forskellige overskrifter med ordene anvendelse eller anvendelsesorienteret i designet – men, ofte er dette ikke andet end ord på papir. Du vil på denne session få erfaringer med reelle anvendelsesorienterede tilgange til evaluering og vi skal sammen udforske hvordan vi kan blive endnu bedre til at få anvendelsen i spil. Blikket mod anvendelsesorienterede tilgange i evaluering er fortsat vigtige i en tid med nye teknologier og evalueringstilgange. Først når evalueringer bliver anvendt kan de gøre en forskel

Jeg vil dele mine erfaringer med at arbejde med dele af evalueringer eller hele evalueringer med anvendelsesorienteret sigte. Erfaringer skal her ses som både de gange det er lykkedes, men også de gange hvor jeg har gjort mig erfaringer om hvad der ikke lykkedes.

Det anvendelsesorienterede skal i min bog er, ikke kun ske i en udvalgt fase af en evaluering, men kan med fordel adresseres hele vejen gennem en evaluering.

Vi vil også komme omkring strategi og kommunikation i forhold til de anvendelsesorienterede tilgange.

Sessionen vil være en kombination af oplæg, fælles erfaringsudveksling og diskussion.

Deltagerudbytte:

Du vil efter deltagelse i sessionen have gjort dig nye erfaringer med hvilke tilgange, der kan anvendes og hvordan de kan integreres i dine evalueringsdesigns.

Deltagerforudsætninger:

Ingen