Karen Ask, Væksthusets kompetencecenter og Jette Annasofia Lunding Toft, Kvalitetssekretariatet, Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
Med brugen af ny teknologi og AI i evaluering, følger fantastiske muligheder men også etiske dilemmaer. Hvilke er de etiske dilemmaer og hvordan skal vi, som arbejder professionelt med evaluering, forholde os, tage stilling og agere i de etiske dilemmaer vi mødes af?
Dette er spørgsmål, som deltagerne på denne parallelsession udforsker sammen.
Sessionen indledes med en samtalesalon med 2-3 deltagere/ gæster, der fortæller om cases som illustrerer forskellige erfaringer med at bruge ny teknologi og AI i evalueringsarbejde.
Sessionen faciliteres derefter som en samskabende proces, hvor deltagerne arbejder sammen om at udfolde, formulere og tematisere de etiske dilemmaer, de får øje på i de præsenterede cases.
Sessionen afsluttes med, at deltagerne reflekterer over, hvilke evalueringsetiske principper, som kan begrunde mulige veje til handling. Til hjælp bruges de evalueringsetiske principper, RITA, som DES erfagruppe om etik har udarbejdet, se ERFA-gruppe om etik | Dansk Evalueringsselskab
Deltagerudbytte:
- Indsigt i etiske dilemmaer ved brugen af ny teknologi og AI i evalueringsarbejde samt de evalueringsetiske principper, som kan vejlede og begrunde mulige handlinger
- Styrket etisk fundament som gør det lettere at overkomme usikkerhed og få mod på at komme i gang med bruge ny teknologi og AI i evalueringsarbejde
- Træning i at arbejde med evalueringsfaglig og -etisk refleksion og et ”metode-materiale” med hjem
Deltagerforudsætninger:
Ingen