Lene Krogh Jeppesen, chefkonsulent og Marie Munch-Andersen, analyseansvarlig, begge fra Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI)
Er du også en af dem, der er med til at gøre noget nyt, der giver værdi? Så er du med til at lave offentlig innovation også selvom du måske ikke bruger det ord i din hverdag. Det er selvfølgelig vigtigt at evaluere innovationer – også dem, der er skabt i samarbejder med andre. Offentlig innovation er nemlig en holdsport. Syv ud af ti offentlige innovationer bliver til i samarbejder med andre, fx andre offentlige organisationer, virksomheder, vidensinstitutioner eller borgere.
Vi udgav i 2016 en hjælpepakke til evaluering af innovation.
Hjælpepakken giver i sin nuværende form ikke svar på, hvordan evaluering af innovation skabt i samarbejde kan gribes an.
Derfor søger vi svar på:
- Hvordan kan vi gøre det lettere og sjovere, når vi klogt evaluerer innovationer skabt i samarbejder?
- Hvad skal vi huske at gøre?
- Hvem skal vi have med hvornår?
- Hvordan kan vi styrke omsætningen af evalueringsviden til handlinger?
CO-PI inviterer til co-creation-workshop, hvor vi sammen samler og skaber viden om evaluering af innovation skabt i samarbejder.
Deltagerudbytte:
Ved at deltage får du indblik i andres erfaringer med at evaluere innovation skabt i samarbejder og du kan dele dine egne erfaringer. Sammen skaber vi et lærings- og refleksionsrum, der ikke kun kan give dig inspiration til dit eget evalueringsarbejde, men også bliver fastholdt i et værktøj.
Du bliver nemlig medskaber af et opdateret værktøj til evaluering af innovation, som både du selv og andre frit kan anvende.
Deltagerforudsætninger:
Ingen