Parallelsession 13: Hvordan kan vi måle udvikling og trivsel for udsatte børn og unge?

Mikkel Møldrup-Lakjer, chefkonsulent og Mikkel Høj-Larsen, fuldmægtig. Begge fra Social- og Boligstyrelsen.

Her er referencer til den litteratur, som vi lagde til grund for præsentationen:
Hvad er trivsel for børn og unge?
Børns (mis)trivsel i og på tværs af dagtilbud, skole og hjem: – et integrativt litteraturreview i en skandinavisk kontekst | Tidsskrift for Professionsstudier

Hvad er progression, og hvilke typer af måleredskaber kan vi bruge?
Systematisk vurdering af udvikling hos socialt udsatte børn og unge: Trivselslinealen og barnets progression | CEPRA-striben

Hvad er en evalueringsrubrik, og hvordan kan vi anvende evalueringskriterier i et måleredskab?
Actionable Evaluation Basics: Getting succinct answers to the most important questions [minibook]

Det er en politisk målsætning i aftalen om Børnene Først, at udsatte børn og unge skal have bedre hjælp. 

Imidlertid er der i dag begrænsede muligheder for at følge op på, om børn og unge med behov for hjælp og støtte har gavn af den indsats, der er i gang. Social- Boligstyrelsen arbejder derfor med undersøgelse af mulighederne for progressionsmålinger, som kommunernes børne- og familierådgivere kan bruge til at vurdere, om børn og unge i udsatte positioner får det bedre, eller om den iværksatte indsats skal justeres.  

På sessionen vil vi lægge op til diskussion om det faglige og metodiske grundlag for progressionsmålinger: Hvilke forståelser af trivsel og progression kan vi trække på? Hvordan skal vi afveje hensynet til den socialfaglige gyldighed og hensynet til præcision i målingen? 

Vi vil også diskutere, hvilken værdi de genererede data kan skabe for kommunernes indsats og for national politikudvikling.

Deltagerudbytte:
Viden og refleksioner om, hvordan trivsel og progression for børn og unge i udsatte positioner eller med handicap kan forstås; hvordan trivsel og progression kan måles; og hvad der er væsentlige potentialer og risici ved implementering af et måleredskab.

Deltagerforudsætninger:
Ingen