Klavs Serup Rasmussen, chefkonsulent, Peer-Partnerskabet og Lene Falgaard Eplov, forskningsleder, Hovedstadens Forskningsenhed for Recovery
Oplægget præsenterer evalueringen af ‘Vejen til hverdagslivet’, en evidensbaseret frivillig peer-støtteindsats rettet mod mennesker i psykiske kriser, som drives i samarbejde med socialområdet i kommuner, typisk SEL §82.
Resultaterne af lodtrækningsforsøg samt kvalitative analyser præsenteres og det drøftes, hvordan evalueringen konkret har bidraget til udbredelse af indsatsen på socialområdet. Bl.a. er forskningsresultaterne anvendt til at udvikle en socialøkonomisk investeringsmodel i samarbejde med Den Sociale Investeringsfond.
Derudover sætter oplægget fokus på, hvordan evalueringer bruges strategisk og politisk til at understøtte beslutninger om implementering og finansiering af sociale indsatser.
Sessionen inviterer deltagerne til at reflektere over samspillet mellem evaluering og praksis, og hvordan evalueringer kan blive et reelt værktøj for politiske og administrative beslutningstagere. Vi vil undervejs gerne skabe rum for en fælles drøftelse, hvor vi fokuserer på at forskellige roller i lokalet får plads.
Deltagerforudsætninger:
Deltagerne forventes at have grundlæggende kendskab til evaluering og interesse for sociale indsatser, men ingen specifikke forudsætninger er nødvendige.