Evaluering der gør en forskel

HENT PROGRAM

Under temaet “Evaluering der gør en forskel” har årets konference tre spor:

KONFERENCESPOR 1. HVORDAN KOMMUNIKERER VI EVALUERING, SÅ VI GØR EN FORSKEL?

Hvordan sikrer vi, at den viden vi producerer faktisk anvendes, når der foretages ledelsesmæssige prioriteringer og træffes politiske beslutninger? Som oftest formidles evalueringsresultaterne i rapporter, men er det den bedste formidlingsform?

Spørgsmålet er, om vi i vores formidling og kommunikation kan gøre det lettere for modtagerne at forstå og anvende den viden og de resultater, vi tilvejebringer? På konferencen vil vi diskutere, hvordan vi kan udfordre os selv og hinanden  i forhold til formidling og kommunikation af vores evalueringer.

KONFERENCESPOR 2. HVORDAN KAN EVALUERING GØRE EN FORSKEL I FORHOLD TIL EFFEKTIVISERING?

Effektivisering er sat på dagsordenen i stort set alle offentlige og private virksomheder. Det er ikke alene besparelser, der er formålet. Det handler også om at skabe en effektiv udnyttelse af ressourcerne ved at etablere effektive arbejdsgange og effektive metoder. Kan vi bruge evaluering til det formål?

De senere år er programteori og metoder til dokumentation blevet mere og mere udbredt i mange sektorer. Fra de første spæde skridt med effektstyring, har vi nu data. Men er politikere og ledere klar til at bruge disse data? Har vi en arbejdspladskultur, hvor vi kan drøfte vores indsats kritisk? Og hvad sker der, når vi bliver konfronteret med vores egen eller andres evidens om, hvad der er godt og skidt at gøre?

KONFERENCESPOR 3. HVORDAN FORETAGER VI VURDERINGER I EVALUERING, SÅ VI GØR EN FORSKEL?

Evaluering handler ikke alene om indsamling og analyse af data, men rummer også en normativ dimension. Evaluatorer vurderer organisering, implementering og effekter, og de anbefaler ændringer og nye handlemuligheder. Men hvor vi i evalueringskredse ofte diskuterer metoder til dataindsamling og analyse, er den normative del af evaluering, vurderingsdelen, underbelyst. Hvordan går vi fra data og analyser til anbefalinger?

Vurderingsdelen af evalueringen har tidligere været diskuteret ud fra forskellige deliberative idealer, ud fra inddragelse af stakeholders og valget mellem forskellige evalueringsmodeller. Men hvor kommer de normer fra, som vi foretager vores vurderinger ud fra, og er vi bevidste nok om, hvad vi gør, når vi vurderer?

Praktiske oplysninger

Se, hvem der deltager på årets konference

Se lokaleoversigten

Du kan som medlem af Dansk EvalueringsSelskab (DES) deltage i konferencen til reduceret pris. Medlemskabet kan både tegnes personligt eller som firma/institution. Prisen er 825 kr. pr. år for et personligt medlemskab og 4125 kr. pr. år for et firma-/institutionsmedlemskab (her kan du sende 5 medarbejdere på konferencen til reduceret pris). Du har mulighed for at tegne et medlemskab ved Dansk EvalueringsSelskab ved at udfylde og indsende tilmeldingsblanketten på vores hjemmeside.
Prisen for deltagelse i konferencen inklusiv forplejning (og konferencemiddag) eksklusiv overnatning er:

Medlemmer af DES Ikke medlemmer af DES
Læringsseminar (torsdag) 1900 2300
Hovedkonferencen (fredag-lørdag) 3300 3900
Hele konferencen (torsdag-lørdag) 4500 5600

Det maksimale antal deltagere i de enkelte seminarer og sessioner er begrænset, og tilmeldinger registreres efter »først-til-mølle-princippet«. Vi beder dig være opmærksom på, at priserne også i år er uden overnatning, da du selv skal sørge for overnatning i forbindelse med konferencen. Konferencen afholdes på Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding, Tlf. +45 7634 1100. Pris for overnatning er: Enkeltværelse, pr. nat inkl. morgencomplet Kr. 933,00. Koden *DES* angives ved booking på hotellet.

Der er lukket for tilmelding til årskonferencen 2014.

AFMELDING

Du kan afmelde konferencen ved at skrive til des@kora.dk.

Bemærk – ved afmelding gælder følgende:

1. maj – 1. juli 2013: gratis at afmelde

2. juli – 8. august: faktureres med 50% af konferencegebyret

8. august – 8. september: faktureres med 75% af konferencegebyret

9. september og frem: faktureres 100% af konferencegebyret

Generalforsamling