Læringsseminar 1 (3 timer): Systemisk evaluering i samfundets tjeneste

Kirsten Bording, AdaptivePurpose

Se slides her

Vi bliver nødt til at tage nye helhedsorienterede og systemiske tilgange og metoder i brug hvis evaluering skal være i samfundets tjeneste.

Denne parallelsession vil introducere 4 systemiske koncepter (interrelationships, perspectives, boundaries & dynamics), der kan bruges som en del af en systemisk tilgang til design og evaluering. Jeg vil illustrere og diskutere, hvordan evaluatorer kan arbejde med disse koncepter i praksis gennem en deltagende, samskabende og reflekterende fremgangsmåde sammen med evalueringens interessenter og derved forbedre deres forståelse af de system(er), de agerer i.  Denne systemiske tilgang fremmer også en forståelse af sammenhængene mellem  systemets dele, dynamikken i systemet, og forskellige perspektiver.  Tilgangen kan også bruges til at overveje, hvor evalueringens rammer skal sættes (eller grænserne trækkes) og hvad beslutninger om, hvad der bør indgå og ikke indgå i evalueringen, har for konsekvenser.

Deltagerne vil blive introduceret for et ’system mapping’ værktøj, hvor de systemiske koncepter bruges til at visualisere og diskutere relationerne, sammenhængene og mønstrene i et system. Ved at bruge værktøjet fremmes deltagernes forståelse af et komplekst kontekst. På denne måde kan værktøjet bruges til at lave bedre design og evalueringer af indsatser så de i højere grad bidrager til samfundets bedste.

Deltagerforudsætninger

Der er ingen særlige deltagerforudsætninger

Deltagerudbytte

Deltagerne vil få en bedre forståelse af en systemisk tilgang til evaluering samt et konkret værktøj de kan tage i brug.  Deltagerne vil også få en guide, så de selv kan komme i gang med at bruge værktøjet i deres eget arbejde.