Seminar 7

At bringe den kollektive viden i spil i evalueringer (Ø)

Ronja Lofstad, konsulent, Backscatter
Wafa El Ghiouane, konsulent, Backscatter

 

Deltagernes samlede viden på møder og konferencer udgør et stort potentiale, der sjældent udnyttes til fulde, delvist fordi det er tidskrævende at danne overblik over mange menneskers indspil. Ligeledes kan evalueringer blive uddaterede eller irrelevante, inden de kommer i spil i en organisation.

Seminaret giver deltagerne en introduktion til, hvorledes natural language processing og semantisk netværksanalyse kan bruges til hurtigt at skabe strukturel og visuel oversigt i store datasæt. Metoden gør det muligt at indsamle, strukturere og visualisere deltageres kollektive viden og meninger under møder, konferencer, workshops og lignende, og dermed skabe kvalificeret, relevant og umiddelbar feedback fra deltagere og interaktion mellem scene og sal.

Proceduren introduceres i teori og praksis, og deltagerne får mulighed for selv at navigere rundt i en kollektiv vidensdatabase over konferencedeltagernes holdninger til evalueringsfeltet.

PRÆSENTATION