Session 12: AI og ’vidensmotorer’ – udfordringer og muligheder for evaluering

Mikkel Møldrup-Lakjer, Chefkonsulent, Social- og Boligstyrelsen

Abstract: AI er en voldsomt forandrende kraft i disse år. Mange organisationer arbejder med integration af AI i deres processer for indsamling og behandling af store mængder data. Som evaluatorer har vi ansvar for at bidrage med kritisk tænkning og blik for den nye teknologis konkrete værdiskabelse. Det stiller krav til os, når vi skal lære nye begreber som datasøer, RAG-teknologi og ’ontologi-drevne sprogmodeller’.

På sessionen gives en introduktion til principper for opbygning af ’vidensmotorer’, der kan indsamle, behandle og sammenfatte store mængder uensartede og data. Vi ser på styrker og begrænsninger i konkrete AI-værktøjer, der kan anvendes i forskellige faser af et evalueringsarbejde.