PARALLELSESSION 1D

Hvordan kan vi som evaluatorer være medskabere af tværgående samskabelsesprocesser i en kommunal kontekst?

Indtrædelsen af det nye samskabelsesparadigme i den offentlige sektor kræver et øget behov for, at vi kan samarbejde tværgående og herigennem nytænke den offentlige opgaveløsning. Samskabelses- og samarbejdsbegreber kalder dermed på evaluatorers deltagelse i udvikling af, hvordan disse teoretisk abstrakte begreber kan implementeres og anvendes i en konkret kontekst. Med udgangspunkt i en evaluering, foretaget i Ringkøbing-Skjern Kommune, debatteres, hvordan vi som evaluatorer kan bidrage til udviklingen af kontekstnære tværgående samskabelsesprocesser for at sikre værdien af det tværgående samarbejde gennem et involverende evalueringsdesign. Her vil vi slå et slag for, at vi som evaluatorer kan blive bindeleddet til udvikling af, hvordan et succesfuldt tværgående samarbejde tager sig ud.

Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage i sessionen.

Præsentation

Oplægsholder

Pernille Falslund Nielsen Møldrup, udviklingskonsulent, Ringkøbing-Skjern Kommune