PLENUM 4

Velfærdsudvikling efter evidensbølgen

Kunne det være en ambition for evaluatorer at gøre sig selv overflødige? Eller måske bare at ophæve skellet mellem evaluering og den evaluerede praksis? Leif Tøfting Kongsgaard og Morten Hulvej Rod har redigeret antologien ”Bedre Begrundet Praksis. Velfærdsudvikling efter evidensbølgen”. I bogen præsenteres en række forskellige metoder og modeller, som fagprofessionelle selv kan bringe i anvendelse, hvis de ønsker at evaluere, udvikle eller endda forbedre deres egen praksis. Et centralt budskab i bogen er, at velfærdsudvikling må tage afsæt i den lokale kontekst og de professionelles erfaringer. Men kan det overhovedet lade sig gøre uden at give køb på den forskningsmæssige evidens og den evalueringsmæssige faglighed? Og hvad er så forskellen på en evaluator og en proceskonsulent? I dette oplæg vil de to redaktører skitsere ”fremtidens evalueringslandskab”, som det fremstår i diskussionerne omkring deres bog, og som det mere generelt tegner sig på deres minifeltarbejde på DES’ årskonference 2018.

Præsentation

Oplægsholdere

Leif Tøfting Kongsgaard, forsker, faglig leder, Væksthuset
Morten Hulvej Rod, forsker, centerchef, Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge